Velkommen til Wikipedia, den frie encyklopædi som alle kan redigere.
Svalbard Lufthavn, er en civil lufthavn på øen Spitsbergen, tre km
nordvest for Longyearbyen, Svalbard. Lufthavnen har status som verdens
nordligste med regulær rutetrafik. Den første lufthavn i nærheden af
Longyearbyen blev bygget under anden verdenskrig. I 1959 blev den
taget i brug til lejlighedsvise flyrejser, men kun få måneder om
året. Opførelsen af den nuværende lufthavn ved Hotellneset påbegyndtes
i 1973, og byggeriet blev officielt indviet 2. september 1975. Den
ejes og drives af det statsejede selskab Avinor.
I 2010 ekspederede lufthavnen 125.781 passagerer og 6.490
flybevægelser. Scandinavian Airlines flyver dagligt til Oslo og Tromsø
med Boeing 737, og Lufttransport flyver til de to andre lufthavne på
Svalbard: Ny-Ålesund og Svea med et Dornier Do 228 turbopropfly. Der
er regelmæssig chartertrafik med turister til øgruppen via Svalbard
Lufthavn.
Landingsbanen er 2.323 meter lang, og der er installeret
instrumentlandingssystem, men der er ingen rulleveje tilknyttet
banen. Den 45 meter brede landingsbane har to drænrør under asfalten,
der tillader vand fra det nærliggende fjeld, Platåberget, at løbe
under banen. Omkring 1/3 del af landingsbanen er gravet ind i
terrænnet, og den sidste del er anlagt på en dæmning. Under asfalten
ligger et lag på 1-4 meter af froststabilt grus, der hindrer jordskred
om sommeren. Læs mere
Ugens artikel er et projekt hvor nogle wikipedianere finder den bedst
mulige artikel til at vise på forsiden i en hel uge. Artiklerne bliver
nomineret og valgt på denne side ud fra nogle fastsatte kriterier. 
I Weichsel-istiden lå isen tungt over Danmark med undtagelse af det
sydvestlige Jylland. Da isen efterhånden smeltede over resten af
Danmark, løb store smeltevandsfloder mod vest ud over Vest- og
Sønderjylland. Tæt ved isranden var strømmen i floderne meget stærk,
så selv store sten blev revet med af strømmen. Jo længere væk fra
isranden floderne løb, jo mere forgrenede de sig, og jo svagere blev
strømmen. De tungeste sten blev først aflejret. Senere faldt grus og
sand til bunds, og til sidst blev leret ført ud og dannede bundlag på
de mange banker i Vesterhavet. Alt smeltevandsmaterialet dannede
efterhånden nye lavtliggende områder i den del af Danmark, som nu er
Sydvestjylland og Vadehavet.
Tekst er tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme
vilkår 3.0; yderligere betingelser kan være gældende. Se
brugsbetingelserne for flere oplysninger.
Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser
og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde
driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre
udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles
på.
